Om Saltsyderen
Saltsyderen er startet i et middelaldertelt i 2004. Frida sad med noget tørret brændenælde og hvidløg, af boden ved siden af lånte hun lidt sydesalt.
Nu sad hun sad hun med grundstammen til vores første urtesalt. Urterne og sydesalten blev blandet til eget brug senere den aften, men ikke alt blev brugt den aften.
Dagen efter kom besøgende på Københavns Middelaldermarked forbi og smagte blandingen og med et var det vi ikke brugte aftenen før solgt til en forbipasserende besøgende.
Der blev indkøbt mere sydesalt i den lokale butik og mere af urtesalten blev produceret og det hele blev solgt. Nu var ideen skabt og urtesalten blev en del af vores bod.
Det første år blev der solgt et helt kilo urtesalt. Året efter solgte vi 2-3 kilo og siden er det langsomt steget og nu laver vi mellem 100 og 150 kilo af vores urtesalte om året.
Den dag i dag kører vi på 14. år og vi har 6 forskellige typer salte i vores bod. Navnet “Saltsyderen” fik vi for 7 år siden da salten var blevet så stor en del af os. For 4 år siden begyndte vi også selv at syde salt på de forkellige markeder, så nu passer navnet rigtig godt til os.
Saltsyderen tager primært på middelaldermarkeder, men deltager også i enkelte andre markeder såsom Frederiks Jul og GrønDag. Nu kan se mere om hvor vi deltager her.
